Dette informationsbrev er sendt til alle 26 bådholdere, der indtil nu har bedt om bådnumre til arealerne ved Gjerrild Nordstrand.
I dette brev vil vi:
- besvare nogle af de spørgsmål, som vi har fået,
- orientere om, hvad vi forventer at gøre på arealet i sidste halvdel af 2020,
- samt opfordre til, at der dannes et bådelaug.
Ophalervogne, spil mm.
Et par af jer har spurgt om muligheden for, at lade bådene stå på en ophalervogn, når de ikke er i brug.
Det korte svar er nej.
En del af baggrunden for saneringen af området, er blandt andet at mindske mængden af tekniske anlæg på vores areal.
Tekniske anlæg, som gør det umuligt at pleje området med maskiner.
Det er derfor, at vi vil have nedstøbte pæle, ophalerspil og lignende væk fra arealet. Vi er godt klar over, at dette vil gøre det mere besværligt for jer som bådejere.
Hvis der etableres et bådelaug, vil vi derfor være åbne over for, at der opsættes fæl- les ophalerspil, og måske også etableres en form for faste pladser til bådene (vand- rette stolper, eller lignede).
Men det skal være i dialog med os omkring udformning og placering, og det kan først ske, når der er indhentet den fornødne dispensation fra Kystdirektoratet.
Det videre forløb
Ugen inden efterårsferien vil vi gennemgå arealet, og sætte skilte på de både, der ikke har numre på. Heraf vil det fremgå, at båden vil blive fjernet uden advarsel, senest ved udgangen af oktober/starten af november.
Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis der i mellemtiden bliver sat et nummer på bå- den.
De fjernede både vil i en periode blive lagt på den store p-plads ved Stavnsborgvej, herefter vil de, alt efter værdi, blive kørt til politiauktion eller på losseplads.
I løbet af vinterhalvåret vil vi dernæst fjerne de jordfaste anlæg, der måtte være til- bage på arealet.
Kronjylland
journal. NST-551-00746 Ref. Jesper Stenild
Den 29. september 2020
Naturstyrelsen • Vasevej 7 • 8920 Randers NV
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 86 45 40 36 • CVR 33157274 • EAN 5798000860315 • kjy@nst.dk • www.nst.dk
Det vil være Naturstyrelsen, der afholder udgiften til at fjerne herreløse både og faste anlæg.
Bådelaug
Vi vil anbefale, at jer, der har bådnumre, går sammen i en lille forening, et bådelaug.
Som nævnt ovenfor, vil et bådelaug kunne lave fælles aftaler med os om emner, som det ikke vil være muligt at kunne lave individuelle aftaler om.
På grund af persondatalovgivningen, kan vi ikke umiddelbart dele den enkeltes kontaktoplysninger med jer alle sammen.
Derfor er der i den mail, som dette brev er vedhæftet, givet en anvisning på, hvor- dan man sender en mail, som giver os mulighed for at dele jeres kontaktoplysninger.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Jesper Stenild
Forstfuldmægtig | Kronjylland
+45 24 69 38 04 | ild@nst.dk
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]