Bestyrelsens skriftlige beretning for 2019.

Indledning.
Som følge af den særlige Corona-situation i Danmark har Gjerrild Nordstrands Grundejerforening (GNG) måttet aflyse den planlagte generalforsamling den 21. maj 2020. Det forventes, at GNG kan gennemføre en ordinær og mundtlig generalforsamling lørdag den 10. okt. kl. ca. 11.00 – eller umiddelbart efter Vandværkets generalforsamling, som starter kl. 10.00.
GNG´s bestyrelse har indtil da valgt at uploade den skriftlige beretning samt det revisor-godkendte regnskab på GNG´s nye hjemmeside.
Kommentarer og bemærkninger til såvel den skriftlige beretning som til regnskabet er meget velkomne og kan sendes til bestyrelsens formand pr. mail: prela@mail.dk

Bestyrelsens arbejde.
Efter sidste generalforsamling har bestyrelsen konstitueret sig således og med følgende arbejdsområder. Suppleanterne har fået tildelt arbejdsområder og deltager, i det omfang de kan, i bestyrelsesmøderne – dog uden stemmeret.
Navn Funktion Primære arbejdsområder
Preben Larsen Formand Administrator og rollefordeler.
Kathe Fogh Næstformand Ansvarlig for hjemmesiden.
Kirsten Bertelsen Kasserer Økonomiske forhold, regnskab og budget.
Poul Kristensen Vejformand Forhold vedr. veje og stier.
Kirsten Højgaard Sekretær Sekretæropgaver samt lokal kontaktperson.
Michael L Crone Best. medlem Forhold vedrørende Natur og Miljø
Judi Jørgensen Suppleant Assisterer vejformanden i f.m. veje og stier
Lars Skriver Suppleant IT og fibernet.

Bestyrelsen har indtil dato afholdt 4 møder, hvoraf 1 har været afholdt virtuelt via kommunikations-platformen TEAMS.

Der har især været arbejdet med 2 fokusområder:

  1. Vejene – herunder især etablering af bump, hastighed på grusvejene, støv herfra samt vedligeholdelse.
  2. Kommunikation med medlemmerne via etablering af en ny hjemmeside.
    Ad 1: Vejene

  1. Der har siden sidste generalforsamling været en hel del kontakter til kommunens vejafdeling om løsning af for høj hastighed og etablering af vejbump, som tilsyneladende er evindeligt tilbagevendende problem og mere kompliceret en forventet.
    Vores egne opsatte 20 km-skilte er ikke lovlige, og stenchikanerne er vejafdelingen og politiet ikke glade for. De skal afmærkes bedre og allerhelst fjernes.
    Anbefalingerne fra kommunens vejingeniør blev, at vi skal afmærke stenchikanerne bedre med afstandsskilte, fjerne de inderste sten og lave cykel- og gangsti bag om de tilbageværende stenchikaner. Det er det kompromis, vi nu er i gang med at færdiggøre.
    Afstands-skiltene ved chikanerne er opsat med kommunens hjælp og er nu lovliggjorte. Dog henledes opmærksomheden på, at der forsat mangler skilte enkelte steder og tilretninger.
    Chikanen ned mod stranden tilhører Norddjurs Kommune.                                                                                                                                   
    Bevoksningen langs rabatten på Langholmvej. På sidste generalforsamlingen anførte en grundejer, at bevoksningen på Langholmvej fra sommerhusområdet og frem til Langholm nu har fået et omfang, så der ikke længere er rabat. Det betyder, at to biler har vanskeligt ved at passere på denne strækning. Vejformand Poul Kristensen har haft kontakt til teknisk afdeling i Norddjurs Kommune, og bevoksningen er nu beskåret, således to biler kan passere hinanden.                                            
    Parkeringsregler. Bestyrelsen har desuden fået henvendelse om hvilke regler, der gælder for parkering på vejene. Reglerne følger færdselslovens bestemmelser. F.eks. må man ikke parkere inden for 10 meter fra vejhjørnerne, for at sikre store biler (f.eks. affaldsbiler) kan dreje omkring hjørnet. Hvis det skønnes, at reglerne er overtrådt, er det politiet og ikke GNG, der må vurdere dette. GNG anbefaler, at grundejere så vidt muligt henviser parkeringer til at foregå inden for eget grundareal og ikke langs rabatten.

  1. Beskæringer af grene og hyben langs vejene er enkelte steder meget dårlig, og vi anbefaler grundejerne at få det bragt i orden. Hybenroser/buske anbefaler vi også beskæres og allerhelst fjerner, idet de er af invasiv art. Der gælder især på Stavnsborgsvej og Betinavej. Sker der skader på biler, er de pågældende grundejere erstatningsansvarlige!
    De generelle regler lægges snarest muligt på hjemmesiden, så det sikres, at reglerne er kendte. Poul Kristensen har oplyst, at han vil få lavet informationsmateriale herom til at lægge i postkasser.
    Grundejerforeningens gamle 20 km-skilte er ikke lovlige, da vi ikke har myndighed til at lave en 20 km. Zone, oplyser politi og vejafdelingen.
    Vi arbejder derfor på andre muligheder for en lovlig tekst i en ny form for skilte. (se nye forslag).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gammelt skilt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslag til nyt skilt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslag til nyt skilt

  1. Støv:
    Vi har forsat følt det nødvendigt at bruge Dustex, men i begrænset/ reduceret omfang.
    Vedligeholdelsen efter huller i grusvejene fortsættes.
    Poul Kristensen kan oplyse, at prisen for vedligeholdelsen er uændret i forhold til sidste år.                                                                   
    Ad 2. Ny hjemmeside.

  1. Sidste år fik vi meddelelse fra udbyderen af vores hjemmeside om, at samarbejdet ophørte, og at det eksisterende mailsystemet via hjemmesiden nedlægges.
    Käthe Fogh har overtaget den opgaven med etablering af en ny hjemmeside, og hun har fået og får hjælp til udvikling af den nye hjemmeside gennem Viden Djurs og vores tidligere bestyrelsesmedlem Henning Kusk. Det er mere end et år siden, at vi besluttede at se på en ny hjemmeside. Det har bestemt været en noget vanskelig og drøj proces af flere årsager.
    Henning Kusk har stået for den tidligere hjemmeside – et stort og flot arbejde, som han skal have en varm tak for. Henning er trådt ud af bestyrelsen, idet han solgte sit sommerhus.
    På Viden Djurs er der lærere, der netop underviser elever i at lave hjemmesider, så derfor var det naturligt at rette henvendelse hertil. Charlotte Holst, underviser på skolen, lovede, at den opgave ville hun da gerne påtage sig – evt. sammen med elever.
    Charlotte fandt dog hurtigt ud af, at det faktisk var nemmere at lave det selv.
    Charlotte gik i gang med opgaven, men blev desværre forhindret en periode grundet ekstra arbejde, og da så den endelig skulle lægges op, så blev vores domain nedlagt. Samtidig gav det nogle problemer med at få rettigheder til såvel det gamle som det nye system, da det var Henning Kusk, der stod som eneansvarlig.
    Det er nu endelig langt om længe lykkes at få hjemmesiden op. Vi undersøgte, om det er muligt at sende sms eller mail – og det er det, men… vi har samtidig et regnskabssystem, hvor denne mulighed er med. Havde vi tænkt os om, kunne vi faktisk også have lavet vores hjemmeside gennem ”Foreninglet”.
    Lige nu fungerer siden. Der mangler dog nogle ting – bl.a. har vi besluttet, at der skal tages nogle billeder af bestyrelsen, når vi har mulighed for at mødes igen.
    Vi vil forsøge at holde hjemmesiden opdateret – og er enige om, at alle gerne må komme med input til siden. Her er det dog vigtigt at pointere, at vi i bestyrelsen er enige om, at vi holder fast i de gode gamle dyder om god ”Takt og Tone”.
    En stor tak igen til Charlotte Holst på Viden Djurs for det fine arbejde. Hun har lovet at være Stand By fremadrettet. … Bestyrelsen siger til gengæld en STOR tak til Käthe Fogh for hjemmeside-arbejdet.                                                                                
    Mail-liste.
    Siden meddelelsen om nedlægning af hjemmeside og mail, sendte vi sidste år en skrivelse rundt til Jer grundejerne om, at vi får brug for Jeres mail, så vi fortsat kan rundsende informationer m.v. til Jer. Desværre er det meget få, som har responderet på denne vigtige information. Har I ikke leveret mailadressen, så send den venligst til vores kasserer på mail kjb@mail.dk eller aflevere den på Adelevej 33.                                                                                                                                                  
    IT, mobiltelefoni og bredbånd
    Der er pt. følgende udbydere på masten på DCU-pladsen: TeleNord, 3 og Telia.
    DCU-campingpladsen har fået lavet fiberforbindelse fra masten til egne kontormaskiner, hvilket har givet en væsentlig forbedring. GNG holder fortsat øje med udviklingen på fibersiden. Primanet, det lokale udbyderfirma, har udvist interesse for at komme på masten.

Samarbejde med bl.a. Gjerrild og Omegns Borgerforening, DCU- campingpladsen, Skov og Naturstyrelsen og Hede Danmark.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                      Gjerrild og Omegns Borgerforeningen: Igen i år havde GNG et godt samspil med Gjerrild og Omegns borgerforening omkring borgerforeningens aktiviteter. I 2019 deltog mange sommerhusejere i borgerforeningens arrangementer såsom Åben By og markedsdage. Nogle gode sociale projekter, hvor man møder grundejere og byens befolkning. Desværre måtte dette års strandrensning Store Bededag aflyses – også på grund af Corona-virussen. Bestyrelsesmedlem Kirsten Højgaard er vores kontakt til foreningen, men også andre lokale foreninger.                                                                             Følg borgerforeningen på http://www.gjerrild.net/ hvor der er en liste over mange spændende aktiviteter til glæde for sommerhusfolket.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     DCU- campingpladsen: Vi har fortsat en aftale, som gør, at sommerhusgæsters børn gerne må komme på campingpladsens nye legeplads. Der kan købes dagsbilletter til børnene; dog kan det være, at DCU i juli måned ser sig nødsaget til, at kun campingpladsens campister kan bruge den, hvis der er fyldt op på pladsen.                                                                                                                                                                                                                                                                   Skov- og Naturstyrelsen GNG er i kontakt med Skov- og Naturstyrelsen vedrørende det arbejde på Betinavej, som blev nævnt på sidste generalforsamling. Man er allerede langt fremme med fældning og flisning, men grundejerne må fortsat forvente støj fra maskiner.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               Naturstyrelsen ønsker etablering af et bådelaug og kontakt med områdets bådejerne:                                                 Naturstyrelsen ejer jo en stor del af arealet ved Gjerrild Nordstrand, herunder også de to slæbesteder, der anvendes til mere eller mindre permanent oplag af både. Os bekendt eksisterer der ikke et bådelaug eller lignende, som organiserer ejerne af bådene.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       Ordnede forhold ønskes på slæbestederne ved Gjerrild Nordstrand.                                                                             Blandt andet vil Naturstyrelsen gerne have navn og kontaktoplysninger på de personer, der har både til at ligge permanent på arealet. (Formelt er det kun noget, man har lov til med ejerens tilladelse).                                    Naturstyrelsen understreger, at det ikke er deres hensigt at ændre på mulighederne for at have både liggende på arealet!                                                                                                                                                                                                     Man ønsker, at det sker under mere ordnede forhold end i dag af følgende årsager:
➢ I forbindelse med naturpleje vil vi gerne have mulighed for at bede ejerne flytte deres både; det var et problem her i efteråret, hvor vi måtte undlade at pleje de arealer, hvor der lå både.
➢ Der ligger helt tydeligt både, der ikke har været i brug i flere år. Her vil vi have mulighed for at bede ejeren fjerne dem.
➢ Der er gennem tiden blevet lavet faste anlæg (ophalerspil mm.), som i dag er ulovlige. Det kan vi som myndighed ikke leve med, og det er vores hensigt, at de pågældende anlæg skal være fjernet i løbet af i år.
➢ Vi har også lagt mærke til, at der begynder at ligge både i længere tid på dele af stranden uden for de to slæbesteder. Men det er vores ønske, at det kun skal være muligt at have både liggende i længere tid ved selve slæbestederne.                                                                                                                                                                                                              Naturstyrelsen planlægger indførelse af en registreringsordning.
➢ En registreringsordning, hvor både, der ligger mere end et døgn på slæbestederne, skal have et nummer, som refererer til en ejer og pågældendes kontaktoplysninger, så man altid kan få fat på vedkommende.
➢ Denne ordning vil blive indfaset i løbet af det kommende år.
➢ Hen på efteråret vil alle både uden nummer blive fjernet.
➢ Alle faste anlæg skal fjernes.
➢ I samme periode vil man give folk mulighed for at fjerne de anlæg, der er etableret.

➢ De, der ikke er væk hen på efteråret, vil Naturstyrelsen så fjerne.
➢ Opfordring til at danne et bådelaug.
➢ Naturstyrelsen håber, at GNG vil være behjælpelige med at formidle dette videre til bådejere. Måske via generalforsamling, hjemmeside, nyhedsbreve eller nabokontakt.
➢ Naturstyrelsen opfordring til bådejerne vil være, at man danner et bådelaug, som kan være bindeled til Naturstyrelsen.
➢ Et bådelaug vil have mulighed for efter aftale med Naturstyrelsen, at søge om tilladelse til et antal faste oplagspladser. Noget den enkelte bådejer ikke vil have mulighed for.

Spørgsmål og kontakt til Naturstyrelsen rettes til:
Jesper Stenild, Forstfuldmægtig | Kronjylland +45 24 69 38 04 |mail: ild@nst.dk

GNG´s årsregnskab.
Årsregnskabet med revisorernes underskrift ligger på hjemmesiden og ligger under det budgetterede – et meget flot resultat. Tak til Kirsten Bertelsen for en eminent styring af pengene.

Afslutning på bestyrelsen skriftlige beretning:
Bestyrelsen siger STOR TAK til alle samarbejdspartnere og ikke mindst Gjerrild Nordstrands grundejere for et godt samarbejde og kontakt i årets forløb. Vi håber at kunne ses under bedre forhold senere på året.
Pas på Jer selv og Jeres familie.

Venlig hilsen


GNG – Bestyrelsen