På jagt efter fortiden ved Karlby Klint

Ved Karlby Klint er der fossiler overalt. På selve stranden kan man relativt nemt finde forstenede søpindsvin imellem de store mængder flint, der er skyllet sammen i en imponerende flot strandvold.
Flintestenene (og de forstenede søpindsvin) kommer fra klinterne. Ved
højvande når havet op til klinten. Så slides den lige så stille, og der
gnaves materiale væk i klintefoden. Herved dannes der udhæng, der med tiden falder ned. Den flint, der før sad i klinten bliver poleret flot rund. Det sker når bølgerne ruller flinten i havet, så knoldene støder mod hinanden. Til sidst lægges flintestenene op på stranden i flotte volde.

Gå mod nordvest astranden I det fjerne ses den lerede og sandede Gjerrild Klint, der er opbygget af istidsaflejringer. Mod sydøst ligger Sangstrup Klint, men det er sjældent muligt at gå tørskoet langs den.
Find et godt sted ved klinten hvor der ikke er udhæng og prøv at gå helt tæt hen til den. Pil lidt i den! Så vil man se, at den gulligt hvide klint næsten fuldstændigt er opbygget af noget, der nærmest minder om små pinde eller grene. Det er skeletter af mosdyr - bryozoer.
Så godt som hele den 12 meter høje og én kilometer lange Karlby Klint er opbygget af bryozokalk.Kig efter de sorte bånd af flint. Man vil da se, at flintlagene har et mere eller mindre bølget forløb. Flinten ligger oven på den naturlige lagdeling, der er i klinten. Det bølgede forløb er altså ikke dannet af gletschernes tryk på jordoverfladen under istiden.
Da bryozoerne levede på bunden af det hav der dækkede Danmark for godt 60 - 65 millioner år siden, var livsbetingelserne så gode for dyrene, at de dannede store rev og banker på havbunden. Først senere er der sket en flintedannelse nede i havbunden, der følger bankerne eller revenes gamle overflader. Flintelagene viser derfor, hvordan den oprindelige overflade på revene har set ud.
Visse steder vil man se, at bryozoerne ser ud til at være brækket i bitte små stykker. Andre steder får man et indtryk af hele dyret, der mest af alt minder om et tæt forgrenet træ uden blade. Dér, hvor dyrene er hele, giver de den besøgende et flot indblik i livet på en urørt bryozobanke på havbunden.
I hele Karlby Klint er det let at finde fossiler af de dyr, der levede i havet sammen med bryozobankerne for over 60 millioner år siden. Det er ikke ualmindeligt at finde små stilkdele af søliljer, koraller, kiselsvampe, armfødder (brachiopoder), muslinger eller søpindsvin. Er man rigtig heldig, kan man måske finde en lille hajtand, der dog hører til sjældenhederne.
Har man øjnene med sig, vil man opdage endnu et fossil. Ved nærmere eftersyn viser sig kun at være et brudstykke af et fossil. Det minder mest af alt om en baseballkølle i miniformat. Det er
pigge fra en særlig type søpindsvin .der netop er kendt fra den geologiske periode der kaldes Danien (60 - 65 millioner år
siden). Tylocidaris abildgaardi er desuden såkaldt ledefossil (typefossil) for denne tidsperiode.
Som man måske bemærkede allerede på vejen ud imod klinten, så er morænelersdækket ganske tyndt på denne del af Djursland. Flere steder kan man se, at bryozokalken titter igennem muldlaget på markerne. Det betyder, at lagene fra de efterfølgende over 60 millioner år i store træk helt mangler. Enten fordi de aldrig er blevet afsat, eller fordi de er fjernet ved senere erosion. Sådan et "hul" i den geologiske lagserie, hvor aflejringerne mangler, kalder geologerne en hiatus.
Bryozokalken har gennem århundreder været anvendt som ygningssten overalt på Djursland. Den nærliggende Karlby Kirke er udsmykket med flere relieffer, der er hugget i bryozokalken.

(Kilde: Geolog, naturvejleder Tove Stockmar)

Til Gjerrild.dk - Til GNG-siden - Tilbage til aktivitetssiden

Vil du have din
naturvandring
med på listen?

Vær i god tid. Listen opdateres jævnligt, men jo tidligere, dit arrangement kommed med jo mere tid har interesserede til at planlægge.

Send en mail til
redaktøren.
Opgiv tid, sted
og emne, og skriv kort om medvirkende
og arrangementets indhold:

Vi forbeholder
os ret til
at forkorte
i det
tilsendte.

Post til redaktøren
- klik her

En gratis service
fra GNG